Husk medlemsmøde, onsdag d. 18. maj kl. 19.00. 

Medlemsmøde, onsdag d. 18, maj kl. 19.00, "Huset", (Blåt mødelokale), Hasserisgade, sidste møde inden sommerpausen:  

1. Referat fra møde i Odense mellem repræsentanter fra  "lokalforeninger". Et initiativ taget for at åbne mulighed for erfaringsudveksling ikke mindst i forhold til at blive mere kendte og få flere medlemmer. 

2. Opfølgen på planer for "frivilligåret". I forlængelse af snakken med Bjarne fra "Frivillighuset", på generalforsamlingen vil vi forsøge at arrangere en høring om "frivillighed" i samarbejde med "Friviligrådet". Derudover skal vi have en drøftelse af, hvad vi kan byde ind med hvis vi skal være en slags "frivillighedens vagthunde" i forhold til at støtte op de mest udsattes rettigheder i forhold til "socialpolitikkens ånd og bogstav". (Læs/genlæs Knud Vilbys kronik på vores hjemmeside: "Forum for Dialog)

Vi håber at mange medlemmer vil have noget at bidrage med og at de vil møde op og deltage i denne vigtige drøftelse. 

3. Når "Folketingsvalget" kommer, -  så må vi høre partirepræsentanter om deres socialpolitiske holdninger. 

Forhåbentlig ses vi 18. maj

Medlemsmøde, onsdag d. 13. april kl. 19.00 i "Huset" (Blåt mødelokale), Hasserisgade. 

Den nye bestyrelse: Hans Wadskjær, Karina Søborg, Jesper Nielsen og Carl Christensen konstitueres. 

Kort referat fra generalforsamlingen i Hovedforeningen v/Carl 

Høring om Socialpolitik: 

Ved middagen efter generalforsamlingen snakkede vi om, at alle afdelinger i forbindelse med det kommende valg til Folketinget kunne arrangere en høring med alle regionens politikere om deres holdninger og værdier i forhold til socialpolitik. Vi skal drøfte om vi vil være med her i Nordjylland, og hvordan  vi i givet fald griber det an. Dorte på Hovedkontoret vil koordinere og bidrage med gode råd. 

Folketingsvalget kan jo blive udskrevet til afholdelse allerede i maj!!!

Visionskonference: 

På vores generalforsamling her i afdelingen foreslog jeg at vi evt. kunne tage initiativ til at samle en række repræsentanter fra den finansielle sektor, fra økologiområdet, fra socialområdet, fra alternative sociale udviklingsprojekter mv.  som hver fra deres vinkel under overskriften:

Jeg ser et Danmark for mig ...

kunne give et bidrag til en vision om en anden udvikling. Jeg kommer med et oplæg, som jeg godt vil have en snak om. 

Frivilligåret:

Hvordan kommer vi videre med en debat om "frivilligområdet" i Nordjylland efter generalforsamlingens debat. (Se Knud Vilbys og Ove Lunds indlæg om frivillighed på Forum for Dialog, her på hjemmesiden). 

Vi håber mange vil møde op. Husk, at "Husets Cafe" tilbyder en lækker vegetarbuffet.

Med venlig hilsen, Bestyrelsen.  

Generalforsamling.

 

Der indkaldes hermed til generalforsamling i "Socialpolitisk Forening Nordjylland",

 

tirsdag, d. 22. marts 2011, kl. 19.00 i "Huset Hasserisgade", (Blåt lokale)

 

Dagsorden ifølge vedtægterne.

 

Efter generalforsamlingen lægges op til debat om "Frivillige i det sociale arbejde".

EU har udråbt 2011 til "Frivilligår" og på landsplan er "Socialpolitisk Forening" aktiv

i debatten om "frivillighed" og "medborgerskab"  - muligheder og begrænsninger.

Knud Årup, leder i Randers Kommune, har skrevet bogen "Frivillighedens Velfærdssamfund",

hvor han bl.a. opfordrer til "velfærdstjeneste" for unge.

På vores hjemmeside: http://www.socialpolitiskforeningnordjylland.dk,  har vi en kronik

"Fri" eller "Villig", af Ove Lund, som også rejser en række spørgsmål til frivilligt arbejde.

 

Vi håber på en bred debat, som kan give nogle bud på  om vi i vores lokalforening, skal

sætte focus på området. Vi har inviteret en repræsentant fra "De Frivilliges Hus" og

håber de vil have tid og mulighed for at møde op.

 

Vi håber rigtig mange vil møde op og bidrage til at der yderligere gang i vores lokalafdeling

af "Socialpolitisk Forening".

 

MVH. På bestyrelserens vegne,

   Carl Christensen

 

Medlemsmøde, tirsdag d. 11. jan kl. 19.00 i "Huset" Hasserisgade, Ålborg. 

Vi starter med en snak om året 2010. 

Vi skal drøfte planer for 2011, som er udråbt til "Frivilligår" af EU. Læs Ove Lunds kronik nedenfor. 

Vi skal have planlagt generalforsamling. 

En mindre gruppe omkring Mogens Blæhr dukker op og vil drøfte muligheden for i foreningens regi at arbejde med "udsatte familier og børn". 

       På gensyn 11. jan. i "Huset". 

Her Ove Lunds indspark i debatten (Kronik i Jyllandsposten): Er også i "Forum for dialog" på denne hjemmeside, hvor der så er plads til kommentarer. 

Referat fra møde Social Politisk Forening d. 11.1.11

Deltagere: Birgit Drejer, Mogens Blæhr, Lissy Hegland , Carl Christensen, Hans Wadskjær, Betina Bertelsen og  Karina Søborg Madsen.

Mogens Blæhr og Birgit Drejer deltog i første del af mødet med henblik på præsentation af en ide omevt. at kunne bruge Socialpolitisk Forening som ramme i forhold til udsatte unge og det professionelle system deromkring. Mogens Blæhr og Birgit har tidligere været en del af et netværk blandt professionelle, der arbejder med udsatte børn og unge. netværket er nu nedlagt, men kompetencerne blandt de involverede er fortsat tilstede. Mogens og Birgit ønskede en dialog med Socialpolitisk forening med henblik på ideudveksling og ressourceafklaring.

Mogens og Birgit foreslog, at  Socialpolitisk Forening kunne bruges  som “neutral forening” i forhold til at skabe møder blandt professionelle,  der arbejder med udsatte/misbrugte børn og unge. F.eks. møder hvor lærere og socialrådgivere mødes og hvor der sættes fokus på hvad der går galt i arbejdet omkring de udsatte unge og hvordan systemet kan forbedres. Udgangspunktet for en sådan møderække er ikke  løftede pegefingre, men at lærere og socialrådgivere på baggrund af oplæg fra andre professionelle kan indgå i en dialog om de verserende problemstillinger i praksis.

Socialpolitisk Forening er meget positive overfor en sådan aktivitet. Der er umiddelbart ikke mange ressourcer -  fagligt - i den eksisterende bestyrelse til at bidrage direkte i forhold til den opsatte problemstilling. Her vil Mogens og Birgit evt. andre skulle stille sig til rådighed.

Det besluttes, at Mogens og Birgit efterfølgende tænker over om det de fik med fra mødet gav dem grundlag for at bruge foreningen og arbejde for ovenstående.

Året 2011 er fra EU udpeget til Frivillig år, hvor der skal sættes fokus på frivilligt arbejde i alle afskygninger. På generalforsamlingen vil der blive diskuteret hvordan Socialpolitisk forening skal arbejde med dette tema. Carl vil invitere en kontakt fra Frivillighuset til at deltage i generalforsamlingen.

Generalforsamlingen bliver d. 15. eller 22. marts.

Der er brug for nye folk til bestyrelsen!!

Således opfattet, Karina Søborg Madsen. 

FRI ELLER VILLIG?

Frivillighed er in

Frivillighed er in. EU har udnævnt 2011 til frivillighedsår. Regeringen har netop lanceret sit udspil til en ”National civilsamfundsstrategi.

Regeringens ambition er at antallet af frivillige skal øges fra ca. 35 % til 50 % i 2020 og at ”… sikre en mere systematisk inddragelse af civilsamfundet i den sociale indsats ved bl.a. at sammentænke civilsamfundets aktiviteter og den sociale indsats”.

Jeg er sikker på, at vi er mange frivillige der er glade for endelig at få mere substantiel politisk opbakning til det frivillige sociale arbejde. Og jeg er lige så sikker på, at vi er mange der er bange for, at vi kan komme til at sælge vores frihed og uafhængighed for en ret linser. At vi ender med at blive mere villige end frie og dermed forråder grundlaget for det frivillige engagement.

Medmenneskelighed kan ikke erstatte faglig viden

En øget professionalisering af frivilligheden og uddelegering af offentlig kompetence til det frivillige sociale arbejde kan skabe grundlag for etableringen af en ny semiprofessionel ”klasse” i det samlede sociale system.  Denne nye frivillige ”medarbejdergruppe” kan dels fortrænge den egentlige frivillige indsats, dels komme til at udgøre en trussel mod de ansatte i de forskellige institutioner. Dette kan så igen føre til at der sker et fagligt niveaufald. Professionalisme kan aldrig udøves uden medmenneskelighed, men medmenneskelighed kan ikke erstatte faglig viden og erfaring.

En sådan udvikling kan let medføre at de frivillige forlader skuden og de professionelle bliver kastet overbord.

At møde mennesket, hvor det er

Det frivillige sociale arbejde er betingelsesløst - fra begge sider. Det offentlige sociale arbejde er betingelsesfyldt - på begge sider.

Det frivillige sociale arbejde omgives af en Kierkegaardsk nimbus af “at møde mennesket, hvor det er”. Det er mennesker der møder hinanden på egne vilkår. Som lige mennesker. Den frivillige er ubetinget på klientens side. I den frivillige verden oplever klienten ikke mulige krav som systemkrav, men som rimelige krav mellem mennesker. Betingelsesuniverset bliver derfor det moralske univers der skabes mellem klienten og den frivillige. Objektive betingelser tenderer mod at blive omskabt til subjektive relationer. Det samlende perspektiv i relationen er klientens.

Det offentlige sociale arbejde er derimod bundet i et lovreguleret over-/underordningsforhold. Sagsbehandlerens opgave vil i betydeligt omfang bestå i at tolke lovgivningen og regelsættene i forhold til den enkelte klient. Sagsbehandleren er mere afhængig af folketingsbeslutninger, kommunalbestyrelsesbeslutninger, overordnedes beslutninger, revisionens retningslinjer, kollegernes holdninger osv. end af den enkelte klient. Det samlende perspektiv i relationen er “systemets”.

I det omfang det frivillige sociale arbejde bliver for integreret i ”systemet” kan der ske en snigende udhuling af det tillidsforhold som det frivillige arbejde hviler på og kan handle ud fra.

Den der betaler musikken …

I regeringens ”National civilsamfundsstrategi” er de tre først nævnte målsætninger:

-          Et civilsamfund, der er opsøgende og kan skabe kontakt til borgere, der ikke kan nås af det offentlige.

-          Et civilsamfund, der bidrager til at styrke den tidlige, forebyggende og opsøgende indsats.

-          En styrket investering i civilsamfundet, som bidrager til fortsat innovation og udvikling i det sociale arbejde.

Målsætninger som formodentlig alle i det frivillige sociale arbejde vil kunne tilslutte sig, men djævelen skjuler sig som sædvanligt i detaljen.

Betyder ”skabe kontakt til borgere, der ikke kan nås af det offentlige”, at det offentlige fralægger sig ansvaret for at nå de svageste mennesker?

Er formuleringen ”Et civilsamfund, der bidrager til at styrke den tidlige, forebyggende og opsøgende indsats” en eufemisme for at det offentlige i stigende omfang vil trække sig tilbage fra de ”bløde” opgaver til fordel for en tvangs- og kontrolpolitik, hvor såvel frivillige som klienter bliver set som modspillere?

Er man parat til at tage konsekvensen af at civilsamfundet ”bidrager til fortsat innovation og udvikling i det sociale arbejde”, nemlig at man skal være lydhøre overfor og forholde sig konstruktivt til den kritik der er al innovations og udviklings forudsætning?

De frivillige

35% af den danske befolkning angiver at de deltager i frivilligt arbejde. I gennemsnit har de frivillige brugt 17 timer om måneden på frivilligt arbejde.

6% deltager i frivilligt socialt arbejde med 15 frivillighedstimer pr. måned i gennemsnit. De frivillige er karakteriseret ved en høj gennemsnitsalder og en klar overrepræsentation af kvinder.

Socialt frivillige adskiller sig fra andre frivillige ved primært at være drevet af omsorg for og medfølelse med andre mennesker, at være værdibaseret og hvile på en høj grad af medbestemmelse.

Det frivillige sociale arbejde er et frirum mellem stat og marked. Det er dette frirum der kan blive indsnævret, hvis stat og kommuner for aktivt søger at inddrage de frivillige i løsningen af almindelige sociale opgaver.

Det er bedre at slides op end at ruste væk

De frivillige rekrutteres overvejende blandt overskudsmennesker fra den offentlige og den private sektor. Mennesker med uddannelse, arbejde og psykisk overskud.

Fra den offentlige sektor kommer de medarbejdere der ikke længere synes, at de har tilstrækkeligt med udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader i de gennemregulerede og gennemorganiserede offentlige institutioner.

Fra den private sektor kommer de mennesker der føler at de økonomiske værdier har fortrængt de menneskelige værdier. (Også fra den offentlige sektor kommer der flere og flere frivillige med de samme begrundelser).

Det frivillige sociale arbejde har derfor - alene i kraft af de mennesker der er “udstødt” til det - et godt udgangspunkt for at være en dynamisk kraft og et udviklingsrum for socialt engagement og fornyelse.

De usynlige

Det offentlige sociale arbejde er aftaget i synlighed gennem de senere år. Og det der tidligere blev beskrevet som sociale problemer er omdøbt til arbejdsmarkedsproblemer.

Tidligere var det offentlige synligt og klienterne usynlige, i dag er klienterne og det frivillige sociale arbejde blevet synligt og det offentlige tiltagende usynligt.

Såvel fortrængningen af ordet “social” i offentlig sammenhæng, som betoningen af civilsamfundet og det frivillige sociale arbejde kan betragtes som sproglige og ideologiske forsøg på at pynte og ændre på virkelighedsopfattelsen. På det sociale område har disse omskrivninger samtidig et betydeligt holdnings- og politikændrende potentiale, som bl.a. den nationale civilsamfundsstrategi kan ses som en manifestation af.

Når de trængte, arbejdsløse og ensomme ikke længere eksisterer i det offentlige vokabularium eksisterer de nok slet ikke. De risikerer i hvert fald at miste individualitet, hvis de ikke som enkeltpersoner er indskrevet i det offentlige univers. Herudover kan en forringet retssikkerhed blive en konsekvens, hvis det faktiske ansvar forskydes fra det offentlige til det frivillige sociale arbejde.

Tillid er godt, men kontrol er bedre

Autoritet og kontrol er væsentligt mere påkrævet i den offentlige end i den frivillige sektor, fordi det offentlige er tømt for personlig indre drivkraft.

Det frivillige sociale arbejde er overvejende indrestyret, fordi det hviler på selvstændige menneskers frie valg. Autoritet og kontrol er således for det meste overflødig, fordi enhver frivillig af sig selv til stadighed vil tilstræbe handlinger der kan gavne klienten.

Det offentlige sociale arbejde er i betydelig grad ydrestyret, hvilket betyder at sagsbehandleren i højere grad må tage udgangspunkt i systemkrav end i det umiddelbart mest hensigtsmæssige. Herved åbnes et rum for fortolkninger af relationen mellem lovgivning og klient som til enhver tid kan underkendes. De offentligt ansattes personlige indre drivkraft bliver derigennem forvredet eller “tømt” af “systemet”.

Fri, villig eller frivillig?

Svarene skal søges i tydeligere politiske udmeldinger som klart definerer civilsamfundets særlige samfundspolitiske opgaver. For de frivillige sociale organisationer er det afgørende vigtigt at lægge vægt på civilsamfundets og den frivillige sektors demokratiske rolle i samfundet, og at rollerne bliver meget klart fordelt mellem aktørerne. Ellers risikerer vi at civilsamfundet og den frivillige sektor bliver overtaget af kommunal styring og ukontrollerbare markedskræfter.

Ove Lund. Samtalepartner, cand. psych.

Formand for Socialpolitisk Forening i Hovedstaden og Krisecentret Garvergården.

I øvrigt frivillig i Frivilligt Forum, Det Europæiske Hus, Kvindekrisecentret Den Åbne Dør, Familieprojekt Home-Start og Københavns Kommunes kontaktudvalg til det frivillige sociale arbejde.